Lokal behandling

Lokal behandling betyder, at behandlingen er målrettet mod tumoren. I Danmark findes på nuværende tidspunkt kun to lokale behandlingsmuligheder, hvoraf ingen af dem er optimale for en desmoid tumor medmindre den er livstruende. 

Medmindre din tumor er livstruende så er en beslutning om en operation kompleks og skal altid nøje overvejes, da der ingen vej tilbage er efter en operation. 

Operation

Operation (kirurgi) var historisk set anbefalet som første tiltag af behandling førhen men forskning har vist, at der ved desmoid tumorer er en høj risiko for tilbagefald selv ved gode kirurgiske margine. Statistikken variere men omkring 25 til 60% af dem som får foretaget en operation kan opleve lokalt tilbagefald (dvs. tumoren kommer tilbage på eller nær det oprindelige sted, hvor den var før operationen), nogle få oplever intet tilbagefald.

 

Et tilbagefald kan ske meget hurtigt eller længere tid efter en operation. Det er meget individuelt. Operation kan også forårsage betydelige sygelighed pga. de brede marginer som er nødvendige for at fjerne hele tumoren, hvis dette er muligt. Hvis din tumor er livstruende kan en operation være livsnødvendig. 

 

Hvis du træffer beslutningen om operation, anbefaler vi at du tager en åben snak med din kirurg og din onkolog omkring risikoen for tilbagefald, restitueringstid og de korte- og langsigtede bivirkninger ved operationen. Risikoen for tilbagefald er som nævnt høj ved operation. 

Strålebehandling:

Generelt anbefales stråling ikke på desmoid tumorer. Dette er pga. bekymringen om udviklingen af en ny, aggressiv tumor pga. strålingen men strålebehandling kan være et effektivt valg for bestemte desmoid tumor patienter under særlige omstændigheder. 

 

Strålebehandling er en kompleks beslutning og skal altid overvejes nøje. Hvis du træffer beslutningen om stråling, anbefaler vi at du tager en åben snak med hele dit team omkring risikoen for tilbagefald, restitueringstid og de korte- og langsigtede bivirkninger ved stråling samt hvorvidt der er risiko for udvikling af kræft pga. strålebehandling. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du gerne modtage nyheder omkring aggressiv fibromatose /desmoid tumor, nye forsøg rundt om i verden mv. så tilmeld dig foreningens nyhedsbrev. 

 

Nyhedsbrevet er for dig med en diagnosticeret desmoid tumor, pårørende og fagpersoner.